Hvalfangst

HVALFANGSTEN PÅ HJARNØ
En af de største begivenheder der er sket her er den store hvalfangst. Igennem mange år havde man i flere gårde store stykker af hvalknogler, særlig ryghvirvlerne var brugbare som huggeblokke. Endnu findes i Østergård to hvirvler, som bærer mærker af øksen. Et ribben skænket af lærer Lodsgård findes nu på Glud museum. Ingen vidste ret hvornår begivenheden var sker, men Søren Knudsen, Glud, har æren for ved sin utrættelige iver at have fundet en beskrivelse af begivenheden i en gammel avis i København:

I Ålborgs nyttige og fornøjelige Efterretninger af 1. December 1771 stod at læse:
På Hiernøe Land er først i December med hårdt veyr og høye vand kommen fra havet ansættendes en stor fisk, og idet han vil sætte fart igennem det nordre Løb fra Landet, blev han stående på 7 Foed Vand. Dagen derefter, da Vandet var faldet ongefehr 1 Foed, begave indbyggerne sig i Baade til Fisken som lå nogle Foed med den ene Side over Vandet og af sit Pusterør eller Aandehullet pustede Vandet meget høyt i Veyret.

Folkene havde økser på lange Stager og hug i ham, men da han agtede det ikke, gik nogle af de dristigste på Fisken og hug nogle Læs Spæk af hannem; derefter forføjede de sig i Baadene og hug moxen Rygbenet i to samt Hul paa Siden, hvor de med Magt stødte et stort 12 Alens Træ i Livet. Da dette skete, følte han først Smerten og Slog meget hårdt med sin Hale, som var 7 Alen bred, i vandet, og pustede megen Blod og Vand af sig, som overstænkte alle Folk i Baadene, der maatte flygte fra ham. Han drejede sig ofte om paa Halen, men kunde ej undgaa af Mangel paa dybt vand.

Endelig fik de et stort Hul hugget i hans Hoved og derved dræbte ham. Samme Fisk var 26 Alen lang og 8 Alen dyb. Derefter fik beboerne ham ved Gangspil halet til Land, hvor mange omliggende Herskaber reiste over at bese ham, som var forunderlig af Skabning. Hovedet var ongefehr 9 Alen lang, og tværs over Hovedet mellem øjnene 4 a 5 Alen. Den nederste Mund var besat med Tænder paa en god Fingers Længde og saa tykke som et Haandled. I den øverste Mund var der ingen Tænder.

Den var meget feed og havde tre Quarter reen Spæk paa Siden, saa Beboerne fik af hannem henved 100 Tdr. Tran foruden en deel Fiit, som flød af ham i Søen. Tre Dage efter at han var dræbt, var han endnu varm og Spækket røgede indnu, endskønt det var en kold Aarsens Tid.

Ingen her ved Navn paa Fisken, men da de parterede ham, kunde de se at det var en Han-Fisk. Der skal efter Spørgement være fornummer hans Magen mellem Hiernøe og Endelave, som ville lokke ham tilbage, Man venter, at den ligeledes selv skulde støde an og løbe fast.
Bemeldte Hiernøe tilhører ellers Hr. Consistorialraad Glud i Bjerge Herred.

Således lyder den gamle beretning.
Beboerne havde mange gisninger om hvad det kunne være for et dyr, og først senere blev det klarlagt, at det var en Kaskelothval.
Forøvrigt fortælles der, at der opkom en strid mellem Hjarnøerne og Alrøerne, som krævede at få del i byttet; det fik de dog ikke, da man hævdede at den lå nærmere Hjarnø og vendte hovedet mod denne ø.

Et noget tvivlsomt sagn siger at Alrøerne hævnede sig ved at ro til Hjarnø en Søndag, mens beboerne var i Kirke og stjæle noget Kobbertøj.